Tornerose

Alder: 3-8 år · 8 min · generel

Tornerose er en klassisk godnathistorie for børn på 3-8 år. Du kan se den som video, høre den som lyd eller læse hele historien her på siden.

Se Tornerose på YouTube

Læs eventyret

Den store fest på slottet

Der var engang en konge og en dronning. De ønskede sig brændende et lille barn. Hver eneste dag sagde de til hinanden, at de sådan håbede at få en lille pige eller dreng.

Endelig en dag skete det. De fik en lille datter. Hun var så fin og kær, at kongen slet ikke kunne styre sin glæde. Han besluttede at holde en kæmpestor fest på slottet. Han inviterede alle i hele landet.

Han inviterede også de gode feer. Han ville nemlig gerne have, at de skulle være milde og gode mod det lille barn. Der var tretten feer i landet. Men kongen havde kun tolv fine tallerkener af det pureste guld. Derfor tænkte han, at den trettende fe måtte blive hjemme. Det betød nok ikke så meget, troede han.

Festen var utrolig flot. Der var musik og sang og kager i alle farver. Da festen var ved at være slut, trådte feerne frem. De ville give barnet deres gaver. Ikke legetøj, men magiske gaver. Den første gav hende et lyst sind. Den anden gav hende mod. Den tredje gav hende et varmt hjerte.

Den uventede gæst

De var nået til den ellevte fe. Men pludselig gik døren op med et brag. Det var den trettende fe. Hun var meget vred over, at hun ikke var blevet inviteret. Hun kiggede slet ikke på nogen, men gik direkte hen til vuggen.

”Når prinsessen bliver femten år, skal hun stikke sig på en ten og falde om,” råbte den vrede fe. Og så vendte hun sig om og forlod slottet.

Alle gæsterne var rædselsslagne. Dronningen begyndte at græde. Men den tolvte fe trådte frem. Hun havde endnu ikke givet sin gave. Hun kunne ikke fjerne den onde magi helt, men hun kunne ændre den.

”Hun skal ikke sove for evigt,” sagde den tolvte fe med en blid stemme. ”Det bliver kun en dyb søvn. En søvn der varer i hundrede år. Og derefter vil hun vågne igen.”

De femten år går

Kongen ville for alt i verden beskytte sin lille datter. Han gav ordre til, at alle rokke og tene i hele landet skulle brændes. Ingen måtte eje en ten, og ingen måtte spinde garn.

Prinsessen voksede op. Hun blev præcis så venlig, modig og varm, som feerne havde ønsket. Alle i hele landet holdt af hende. De kaldte hende Tornerose.

Den dag Tornerose fyldte femten år, var kongen og dronningen slet ikke hjemme. Tornerose gik helt alene rundt på det store slot. Hun kiggede ind i stuerne og åbnede døre, hun aldrig havde åbnet før. Slottet var stort, og der var mange gange at gemme sig i.

Til sidst kom hun til et gammelt tårn. Det havde en smal, snoet trappe. Hun gik helt op i toppen. Der var en lille dør med en rusten nøgle i låsen. Tornerose drejede nøglen. Døren sprang op.

Den gamle spinderok

Inde i det lille rum sad en meget gammel kone. Hun sad med sin rok og spandt garn. Tornerose havde aldrig set sådan en før.

”Goddag,” sagde Tornerose. ”Hvad er det for en sjov ting, du har der?”

Den gamle kone smilede blot og lod hjulet dreje. Tornerose strakte hånden frem. Hun ville gerne prøve at røre ved den spidse ten. Men i samme øjeblik hendes finger ramte den, mærkede hun et lille stik.

Feens ord gik i opfyldelse. Tornerose faldt om på sengen, der stod i rummet. Hun faldt i en dyb, dyb søvn.

Og søvnen bredte sig. Den bredte sig fra det lille tårnværelse og ud over hele slottet. Kongen og dronningen, som lige var kommet hjem, faldt i søvn nede i salen. Hele hoffet faldt i søvn. Hestene i stalden lukkede øjnene. Hundene i gården lagde sig ned. Duerne på taget gemte hovedet under vingen. Selv fluerne på væggen stoppede med at kravle. Ilden i pejsen holdt op med at brænde. Vinden lagde sig, og alt blev fuldstændig stille.

Tornehækken vokser

Rundt om slottet begyndte en stor tornehæk at vokse. For hvert år blev den højere og tykkere. Til sidst var den så høj, at man slet ikke kunne se slottet. Man kunne ikke engang se flaget på det højeste tårn.

Men ude i landet fortalte folk stadig historien. De fortalte om den sovende, smukke Tornerose. Mange modige prinser kom forbi og prøvede at trænge igennem tornehækken. Men tjørnene holdt fast i hinanden. Det var umuligt at komme igennem.

Tiden gik. Rigtig lang tid. Der gik hundrede år.

En dag kom en ung prins ridende. Han mødte en gammel mand, som fortalte ham om slottet inde bag den mørke tornehæk. Han fortalte, at en smuk prinsesse havde sovet derinde i hundrede år.

Den rigtige dag

Prinsen var ikke bange. Han ville finde slottet. Han ville finde Tornerose.

Da han nærmede sig den mørke tornehæk, skete der noget magisk. Fordi de hundrede år præcis var gået, forvandledes alle de skarpe torne. De blev til store, smukke, røde roser. Roserne bøjede sig til side for prinsen og lod ham ride igennem helt uden at stikke ham. Bag ham lukkede de sig sammen igen som en blød mur.

Prinsen gik ind i slottet. Han så hundene sove i gården. Han så duerne sove på taget. Inde i køkkenet sad kokken stadig med hånden løftet for at skælde ud, men han sov dybt.

Prinsen gik op ad den store trappe. Han åbnede dørene, og i den store sal lå kongen og dronningen og sov. Det var så stille, at han kunne høre sit eget hjerte banke. Han gik videre og videre, indtil han endelig fandt det lille tårn med den snoede trappe.

Slutningen: Slottet vågner

Prinsen åbnede døren. Der lå hun. Tornerose sov så roligt, og hun var så smuk, at han slet ikke kunne kigge væk. Han bøjede sig ned over sengen. Han tog forsigtigt hendes hånd og kyssede den blidt.

I det samme øjeblik slog Tornerose øjnene op. Hun kiggede på ham med et stort, varmt smil. Søvnen var brudt.

De gik sammen ned fra tårnet. Og nu vågnede kongen og dronningen. Hele hoffet vågnede og gned deres øjne. Hestene i stalden vrinskede, hundene logrede med halen, og duerne på taget fløj op i himlen. Ilden i pejsen begyndte at knitre igen, og fluerne kravlede videre på væggen. Alt var præcis, som det plejede at være.

Slottet blev fyldt med lys og liv. Prinsen og Tornerose holdt en kæmpe fest, og denne gang huskede kongen at invitere alle. De dansede og lo, og tornehækken udenfor stod fuld af røde roser resten af deres dage.

Om historien

Tornerose er det elskede eventyr om prinsessen, der stikker sig på en ten og falder i en hundrede år lang søvn. Mens tornehækken vokser sig høj og tæt omkring slottet, sover hele hoffet trygt, indtil den rigtige dag endelig kommer. Med hjælp fra en modig prins og magi vågner slottet til live igen. Det er en rolig og tryg historie om tålmodighed og om, at lyset altid vender tilbage til sidst.

Analyse

Hovedtemaet i Tornerose er tålmodighed og troen på, at det gode vil sejre til sidst. Forbandelsen kan ikke brydes med magt, kun med tid - da de hundrede år er gået, forvandles de skarpe torne af sig selv til roser. Moralen er, at sand kærlighed og godhed overvinder selv den mørkeste forbandelse, og at man ikke kan fremskynde den rigtige dag med magt.

Temaer

  • Prinsesser
  • Magi

Kapitler

  • Den store fest på slottet
  • Den uventede gæst
  • De femten år går
  • Den gamle spinderok
  • Tornehækken vokser
  • Den rigtige dag
  • Slutningen: Slottet vågner

Ofte stillede spørgsmål

Hvem har skrevet Tornerose?

Tornerose er et klassisk folkeeventyr, der er gjort verdenskendt af de tyske forfattere Brødrene Grimm i 1812. Den findes også i en kendt version af franske Charles Perrault.

Hvad handler Tornerose om?

Tornerose handler om en smuk prinsesse, der bliver forbandet af en vred fe til at stikke sig på en ten og sove i hundrede år. Hele slottet falder i søvn med hende, og en tyk tornehæk vokser op omkring dem, indtil en modig prins en dag bryder forbandelsen.

Hvor længe sover Tornerose?

Tornerose sover i præcis hundrede år. Først når de hundrede år er gået, forvandles tornehækken til røde roser, og slottet kan vækkes igen.

Er Tornerose en god godnathistorie til en 3-årig?

Ja. Tornerose er skrevet til børn på 3-8 år, og handlingen er rolig nok til at høre den lige inden man skal sove. Den varer omkring 8 minutter, så den kan nås inden for en almindelig putterutine. Du kan vælge video, lyd eller den fulde tekst, alt efter hvad der passer barnet bedst i aften.

Læs også

Populære klassiske eventyr