Rødhætte - Se og lyt til det klassiske eventyr
Alder: 3-8 år · 7 min · generel
Rødhætte er en klassisk godnathistorie for børn på 3-8 år. Du kan se den som video, høre den som lyd eller læse hele historien her på siden.
Rødhætte er et af verdens mest elskede eventyr. Den lille pige med den røde kappe lærer en vigtig lektie om at lytte til sine forældre, da hun møder den snedige Ulv i skoven. Med en modig Jæger og en klog bedstemor ender alt godt. En spændende, men tryg historie om mod og forsigtighed.
Se Rødhætte - Se og lyt til det klassiske eventyr på YouTube
Læs eventyret
Der var engang en lille sød pige, som alle holdt meget af. Men den, der holdt allermest af hende, var hendes gamle bedstemor. Engang havde bedstemoren syet en lille kappe til pigen i det fineste røde fløjl med en hætte på. Den klædte pigen så godt, at hun aldrig ville gå med andet. Og derfor kaldte alle hende for Rødhætte.
En dag sagde hendes mor til hende: "Kom her, lille Rødhætte. Her er et stykke kage og en flaske saft. Det skal du gå ud til bedstemor med. Hun ligger derhjemme og er lidt sløj, så det vil kvikke hende op. Men du skal love mig at gå pænt og ordentligt på stien og ikke løbe ind i den dybe skov, for så kan du falde og slå flasken i stykker." "Jeg skal nok passe på," lovede Rødhætte og gav sin mor hånden til farvel.
Bedstemoren boede helt ude i den store skov, en halv time fra landsbyen. Solen skinnede ned gennem bladene, og fuglene sang så kønt. Rødhætte gik glad afsted med kurven over armen.
Lige da hun kom ind i skoven, mødte hun Ulven. Rødhætte vidste ikke, at det var et slemt dyr, så hun var slet ikke bange for ham. "Godmorgen, Rødhætte," sagde Ulven med sin dybe stemme. "Godmorgen, Ulv," sagde hun pænt. "Hvor skal du hen så tidligt?" "Hen til bedstemor." "Hvad har du der i kurven?" "Kage og saft," sagde Rødhætte. "Vi bagte i går, og nu skal bedstemor have noget godt, så hun kan blive rask igen."
"Hvor bor din bedstemor da, Rødhætte?" spurgte Ulven snedigt. "Et godt stykke længere inde i skoven. Hendes hus ligger under de tre store egetræer," forklarede Rødhætte.
Ulven tænkte ved sig selv: "Det er en lækker lille mundfuld. Men jeg må bære mig snedigt ad, så jeg kan få fat i kagen." Så gik han lidt ved siden af Rødhætte og sagde: "Se engang de smukke blomster, der står her rundt omkring. Hvorfor kigger du dig ikke lidt om? Du går jo bare lige ud ad stien, som om du skulle i skole. Og det er så dejligt herude i skoven."
Rødhætte så sig om. Solen dansede mellem træerne, og der stod de fineste blå og gule blomster. "Måske skulle jeg plukke en buket til bedstemor," tænkte hun. "Det er jo tidligt på dagen, jeg kan sagtens nå det." Og så løb hun væk fra stien og ind mellem træerne for at plukke blomster.
Men Ulven gik lige ud ad stien, direkte hen til bedstemorens hus. Han bankede på døren. Bank, bank. "Hvem er det?" kaldte bedstemoren indefra. "Det er Rødhætte," sagde Ulven og gjorde sin stemme helt fin og lys. "Jeg kommer med kage og saft. Luk mig op." "Tryk bare på dørhåndtaget," kaldte bedstemoren. "Jeg er for svag til at stå op."
Ulven trykkede på håndtaget, og døren sprang op. Han løb lige hen til sengen! Bedstemoren blev så forskrækket, at hun hoppede ud af sengen og skyndte sig at gemme sig inde i det store klædeskab. Hun smækkede døren i og låste den indefra. Klik! "Kom du bare ud!" brummede Ulven og kradsede på skabsdøren, men han kunne ikke få den op.
"Nå," tænkte Ulven. "Så venter jeg bare på pigen." Han tog bedstemorens natkjole på, satte hendes natkappe på hovedet og lagde sig i sengen. Han trak dynen helt op til næsen.
Lidt efter kom Rødhætte. Hun havde plukket så mange blomster, at hun næsten ikke kunne bære flere. Hun gik hen til sengen og trak forhænget til side. Der lå bedstemor med kappen trukket helt ned i panden. Hun så lidt mærkelig ud.
"Goddag, Bedstemor," sagde Rødhætte. Ulven sagde ikke noget, men brummede bare lidt. "Men Bedstemor," sagde Rødhætte. "Hvor har du store ører." "Det er for, at jeg bedre kan høre dig," sagde Ulven og prøvede at lyde som bedstemor. "Men Bedstemor, hvor har du store øjne." "Det er for, at jeg bedre kan se dig." "Men Bedstemor, hvor har du store hænder." "Det er for, at jeg bedre kan holde om dig."
"Men Bedstemor," sagde Rødhætte og gik et skridt tilbage. "Hvor har du en forfærdelig stor mund!" "Det er for, at jeg bedre kan spise kagen!" råbte Ulven. Han kastede dynen til side og sprang ud af sengen mod Rødhætte!
Rødhætte skreg op og løb hen mod døren. Lige i det samme gik døren op. Det var Jægeren, der var gået forbi huset. "Hvad sker der her?" råbte han med sin dybe stemme. Da han så Ulven, der løb efter den lille pige, løftede han sit gevær. Men han behøvede slet ikke at skyde. For da Ulven så den store, stærke Jæger i døren, blev han så bange, at han glemte alt om både kage og piger.
Ulven satte i et spring lige ud gennem det åbne vindue. Vupti! Han landede i græsset udenfor og løb så stærkt, hans ben kunne bære ham, dybt, dybt ind i den mørke skov. Og han kom aldrig nogensinde tilbage igen.
"Er du okay, lille Rødhætte?" spurgte Jægeren. "Ja, tak," sagde hun. "Men hvor er bedstemor?" Pludselig hørte de bankelyde inde fra det store skab. Bank, bank, bank! Jægeren åbnede skabsdøren, og ud kom bedstemoren. Hun var lidt forpustet, men hun levede og havde det godt.
"Sikke en forskrækkelse," sagde bedstemoren og rettede på sine briller. Rødhætte pakkede kurven ud. De satte sig alle tre ved bordet – Rødhætte, Bedstemor og Jægeren. De spiste kagen og drak saften, og bedstemoren fik kræfterne tilbage. "Næste gang skal jeg nok lade være med at tale med Ulven," tænkte Rødhætte. "Og jeg bliver på stien, præcis som mor har sagt."
Og så blev det aften i den lille hytte, og alt åndede fred og ro.
Om historien
Om eventyret
Rødhætte er et af verdens ældste og mest elskede folkeeventyr. Historien blev fortalt mundtligt i Europa i mange hundrede år, før den blev skrevet ned - første gang af franskmanden Charles Perrault i 1697 og senere, i den version de fleste kender i dag, af Brødrene Grimm i 1812.
Ja - Rødhætte er altså et ægte folkeeventyr: en historie uden én bestemt forfatter, som er vandret fra mund til mund gennem generationer, før den blev samlet i bøger. Netop derfor findes der mange versioner af eventyret verden over.
Hos Moonsy fortæller vi Rødhætte i en rolig og tryg udgave, der passer til sengetid: Ulven narrer, men ingen kommer til skade "på skærmen", og historien ender trygt hos bedstemor. Samme eventyr, samme morale - bare fortalt med blød stemme og en rolig slutning, så børn kan sove godt bagefter.
Temaer og morale
På overfladen er Rødhætte en spændende historie om en pige, en ulv og en tur gennem skoven. Men under overfladen ligger en af de tydeligste moraler i alle folkeeventyr: lyt til dine forældre, hold dig til stien - og pas på med at fortælle fremmede for meget. Rødhætte kommer i vanskeligheder, netop fordi hun standser op og fortæller den snakkesalige ulv, hvor bedstemor bor.
Eventyret lærer børn tre ting på én gang: at gode råd fra de voksne er der af en grund, at man skal være opmærksom, når nogen spørger lidt for nysgerrigt - og at selv når man laver en fejl, er der hjælp at hente. Det er en tryg måde at tale om forsigtighed på, uden at gøre barnet bange.
Tretalsloven i Rødhætte: Folkeeventyr bruger ofte "tretalsloven" - at ting sker eller siges tre gange, fordi gentagelsen gør historien let at huske, når den fortælles højt. I Rødhætte kender alle børn den berømte remse ved bedstemors seng: "Hvorfor har du så store ører?" ... "Hvorfor har du så store øjne?" ... og til sidst den store mund. Tre spørgsmål, stigende spænding - klassisk folkeeventyr-teknik, som børn elsker at sige med på.
Analyse
Budskab og morale: Rødhætte handler om at lytte til sine forældre og være forsigtig med fremmede. Budskabet er, at den lige vej (stien) er sikker, og at man ikke skal lade sig narre af søde ord. Eventyret lærer børn om grænser, tillid og hvordan man genkender fare.
Personkarakteristik:
- Rødhætte: Den lille pige i den røde kappe. Sød, godtroende og nysgerrig. Lærer en hård lektie om at holde sit løfte til sin mor og at vurdere hvem man kan stole på.
- Ulven: Den klassiske skurk. Snedig, sulten og forklædt. Symbol på det farlige der gemmer sig bag et venligt ydre.
- Bedstemoren: Den syge bedstemor i skoven. Tryg og elsket - hendes hus er målet for rejsen. Reddes ved at gemme sig i skabet.
- Jægeren: Helten der redder dagen. Repræsenterer den voksne beskytter og den orden der genoprettes til sidst.
- Moren: Giver Rødhætte opgaven og advarslen. Hendes ord er den røde tråd - 'bliv på stien'.
Symbolik: Den røde kappe er et symbol på Rødhætte selv - synlig, uskyldig og let at få øje på i skoven. Stien er det trygge, kendte og rigtige valg. Skoven er det ukendte og farlige. Ulvens forklædning som bedstemor advarer mod dem der lader som om de er noget de ikke er.
Baggrund: Et af verdens ældste folkeeventyr - kendt i mange versioner i hele Europa. Den mest kendte er Brødrene Grimms fra 1812, hvor jægeren redder både Rødhætte og bedstemor. Eventyret bruges stadig til at lære børn om 'fremmedfare' på en tryg måde.
Temaer
- Dyr
- Magi
- Lydighed og forældreråd
- Fare og forsigtighed
- Godt mod ondt
- Snedighed og tillid
- Mod og redning
Sådan læser du højt
- Giv ulven en dyb, lidt fjollet stemme - sjov frem for skræmmende, så historien forbliver tryg ved sengetid.
- Lad barnet sige med på remsen: "Hvorfor har du så store ører / øjne / mund?" - den kender de hurtigt udenad, og gentagelsen er halvdelen af fornøjelsen.
- Hold en lille pause, hver gang Rødhætte møder noget nyt på stien - det bygger blid spænding uden uhygge.
- Peg på moralen helt let til sidst: "Hvad mon Rødhætte gør næste gang, hun går gennem skoven?" - bedre end en løftet pegefinger.
- Slut roligt hos bedstemor: dæmp stemmen, og lad trygheden fylde de sidste linjer.
Snak om historien
- Hvorfor sagde Rødhættes mor, at hun skulle blive på stien?
- Hvad ville du gøre, hvis en fremmed spurgte, hvor du skulle hen?
- Hvorfor tror du, ulven ville vide, hvor bedstemor bor?
- Kan du huske de tre spørgsmål, Rødhætte stiller ulven?
- Hvem passer på dig, ligesom jægeren og bedstemor passer på Rødhætte?
Kapitler
- 00:00 — Intro: Rødhætte får sin opgave
- 01:30 — Mødet med Ulven i skoven
- 03:00 — Ulven narrer bedstemor
- 04:30 — Rødhætte kommer til huset
- 05:30 — 'Hvor har du store ører!'
- 06:30 — Jægeren redder dagen
- 07:30 — Alt ender godt
Ofte stillede spørgsmål
Er Rødhætte et folkeeventyr?
Ja. Rødhætte er et ægte folkeeventyr, der blev fortalt mundtligt i Europa i århundreder, før det blev skrevet ned - først af Charles Perrault i 1697 og senere af Brødrene Grimm i 1812. Det har derfor ingen enkelt forfatter.
Hvad er moralen i Rødhætte?
Moralen er, at man skal lytte til sine forældre, holde sig til stien og være forsigtig med at fortælle fremmede for meget. Rødhætte kommer i vanskeligheder, fordi hun fortæller ulven, hvor bedstemor bor - men historien viser også, at der er hjælp at hente, selv når man laver en fejl.
Hvad har Rødhætte i sin kurv?
Rødhætte har en kurv med mad til sin syge bedstemor. I Brødrene Grimms version er det kage og en flaske vin - i Moonsys rolige genfortælling er kurven fyldt med kage og saftevand.
Hvad er tretalsloven i Rødhætte?
Tretalsloven er folkeeventyrenes vane med at gentage ting tre gange. I Rødhætte er det de berømte spørgsmål ved sengen - om bedstemors store ører, store øjne og store mund - tre spørgsmål med stigende spænding, der gør eventyret let at huske.
Hvilken alder passer Rødhætte til?
Moonsys rolige udgave passer til børn i alderen 3-8 år. Ulven er mere fjollet end farlig, og historien ender trygt - så den er god som godnathistorie.
Er Rødhætte en god godnathistorie til en 3-årig?
Ja. Rødhætte er skrevet til børn på 3-8 år, og handlingen er rolig nok til at høre den lige inden man skal sove. Den varer omkring 7 minutter, så den kan nås inden for en almindelig putterutine. Du kan vælge video, lyd eller den fulde tekst, alt efter hvad der passer barnet bedst i aften.