Rejsen til de tabte balloners ø
Alder: 3-7 år · generel
Læs eventyret
Forestil dig, at du står på en grøn bakke. Det er en stille eftermiddag. I hånden holder du en snor. Og i enden af snoren svæver den fineste, blå ballon. Den er rund og blank, og den spejler solen. Men du kommer til at slippe snoren. Bare et lille øjeblik åbner du hånden... og swusj... så er den væk.
Du ser den stige til vejrs. Først er den lige over dit hoved. Så er den oppe ved trætoppene. Mange børn ville blive kede af det nu. Men du skal ikke være ked af det. For din ballon er ikke blevet væk. Den er bare blevet kaldt hjem. Moonsy tager dig i hånden. "Kom," hvisker han. "Lad os flyve med den og se, hvor den skal hen." I gør jer lette som fjer og svæver efter den blå ballon. Op mod himlen.
Det går langsomt opad. Luften bliver køligere og renere. Nede på jorden bliver husene mindre og mindre. De ligner små legoklodser nu. Bilerne ligner små biller, der kravler rundt. Men heruppe... her er der helt stille. Vinden suser blidt. Wuuuuh...
Vi flyver forbi en lille fugl. Den sidder på en vindstrøm og hviler sine vinger. Den kigger på den blå ballon, der danser forbi. Fuglen pipper et lille "god tur". Vi kommer højere op. Lyset bliver skarpere her, tættere på solen. Din ballon snurrer lystigt rundt om sig selv. Den glæder sig.
Nu sker der noget spændende. Vi skal igennem skyerne. Nedefra ligner de bare hvidt vat. Men når man er lige ved siden af dem, er de enorme. Det er som at flyve ind i en tyk, hvid tåge. Alt bliver hvidt og blødt omkring dig. Det føles fugtigt og køligt mod kinderne. Lydene forsvinder helt herinde i skyen. Det er som at være inde i en dyne.
Din blå ballon lyser op i det hvide. Den viser vej. Vi svæver gennem tågen... længere og længere op. Og så... POP! Så bryder vi igennem til den anden side. Her skinner solen altid. Oppe over skyerne er himlen dybblå. Under os ligger skyerne som et stort, hvidt hav af skum. Det ser så blødt ud, at man får lyst til at gå på det.
Langt ude i horisonten ser du noget, der glimter i alle regnbuens farver. Det ligner en svævende ø. Men det er ikke en ø lavet af jord og sten. Det er Ballon-øen. Når vi kommer tættere på, kan du se, hvad den er lavet af. Det er tusindvis... nej, millioner af balloner. Røde, gule, grønne, sølvfarvede, guld. De er alle sammen balloner, som børn har tabt engang. Her har de fundet hinanden.
Din blå ballon får fart på nu. Den har set sine venner. Den suser det sidste stykke hen mod øen. Da den lander, lyder der en sjov, blød lyd. Dap... dap... knirk... Det er lyden af gummi-balloner, der krammer hinanden. Den blå ballon finder en plads lige mellem en stor rød hjerte-ballon og en sjov ballon, der ligner en dinosaur.
Nu skal du se, hvorfor ballonerne aldrig flyver væk herfra. Når solen begynder at gå ned, og himlen bliver lilla, så gør ballonerne sig klar til natten. De rykker tættere sammen. Og så begynder deres snore at bevæge sig. De hvide snore snor sig ind og ud mellem hinanden. De fletter sig sammen. Det ser ud som om, de holder i hånd. Tusindvis af snore bliver til ét stort, stærkt net. Nu kan ingen blæse væk. De holder hinanden fast. Det er det tryggeste sted i hele verden.
Solen går ned bag skyerne under os. Ballon-øen lyser svagt i mørket. Glimmer-ballonerne funkler som stjerner. Det er sengetid for ballonerne. De vugger ganske, ganske langsomt i vinden. Frem... og tilbage... Frem... og tilbage... Det er meget søvndyssende at kigge på. Det store hav af farver, der ånder i takt.
Du svæver lige så stille ved siden af. Du vinker til din blå ballon. Den vinker tilbage med sin snor. Den er lykkelig her. Den har fundet hjem. Du behøver aldrig mere være ked af, at du tabte den. For nu ved du, hvor den er. Den sover trygt med sine venner.
Moonsy lægger tæppet over dig. Vi svæver langsomt væk fra øen, ned gennem de bløde skyer igen, ned mod din egen varme seng. Hjem til drømmeland. Sov godt.