Seks rolige godnathistorier i træk - tryk play, dæmp skærmen, og lad historierne følge dit barn i søvn. Gratis og uden reklamer.
Læs eventyret
Seks af Moonsys roligste historier samlet i én lang afspilning - uden afbrydelser og uden reklamer. Perfekt til sengetid, hvor historierne bare skal spille videre, mens barnet falder i søvn.
Nogle aftener skal der mere end én historie til. Denne samling spiller seks rolige godnathistorier i træk - så du kan trykke play, dæmpe skærmen og lade Moonsy klare resten.
Nedenfor kan du læse alle seks historier i deres fulde længde - perfekt hvis du selv vil læse højt for dit barn. Hver historie findes også som selvstændig side med video og resume (se "Relaterede historier" nederst).
Historierne i samlingen:
1. Lille Ole i Skoven
2. Rejsen til de tabte balloners ø
3. Natten i den magiske legetøjsbutik
4. Malte, Egern Erik og den forsvundne dirigent
5. Moonsy og den lille traktor, der blev træt
6. Malte, Kanin Hop og rejsen mod Falkehytten
---
## Lille Ole i Skoven
Der var engang en lille dreng, der hed Ole. Ole elskede at gå på opdagelse. I dag vandrede han afsted på stien, helt alene under de store, grønne trækroner.
Trip-trap, trip-trap! lød det fra hans små sko mod jorden. Ole følte sig så glad og modig. Han svingede med armene og sang en lille sang for sig selv: "Ti-ri-a! Holdria tiria!"
Pludselig stoppede Ole op. Hvad var det? Bag en tyk træstamme kom en kæmpestor bjørn gående. BUM-BUM-BUM! sagde dens tunge poter. Ole kiggede op på den store bamse. Bjørnen så på Ole, og så løftede den sin pote og vinkede. Det var en venlig bjørn, og Ole vinkede glad tilbage, før han vandrede videre.
Længere inde i skoven mødte han en stor, grå ulv. Hyyyyyl! sagde ulven mod skyerne. Ole mærkede et lille sug i maven, men ulven logrede med halen ligesom en hund og viste Ole, at den bare ville sige goddag.
Svisj-svasj! Ole trådte gennem nogle tørre blade. Nu hørte han en sjov lyd oppe fra grenene. Uh-uh-ah-ah! En lille, drillesyg abekat hang i halen og kiggede ned på ham. Den lavede sjove ansigter, og Ole grinede så højt, at det gav ekko mellem træerne.
Ude på en lysning mødte Ole en stor, tyk malkeko. Muuuuuh! sagde koen og tyggede langsomt på en tot græs. Ved siden af stod en sød malkepige med en lille spand. Hun smilede til Ole og gav ham et lille nik, som tak fordi han spredte så meget godt humør i skoven.
Roen sænker sig
Men nu begyndte solen at blive træt. Den lagde sig langsomt bag de fjerneste bakker, og skoven blev stille.
Ole gabte et mægtigt stort gab. Uaaaah... Hans små ben var ikke længere fulde af hopla. De var tunge og varme. Han fandt en blød plet med grønt mos under et stort træ. Han lagde sig ned og kiggede op på bladene, der nu kun bevægede sig helt, helt svagt.
Sshhh... sshhh... hviskede vinden. Bjørnen var gået til ro i sin hule. Ulven rullede sig sammen til en lille kugle. Selv den vilde abekat sad nu helt stille og lukkede øjnene.
Ole trak vejret dybt og roligt. Ind... og ud... Hele skoven sov nu, og Ole faldt i en dyb og dejlig søvn.
---
## Rejsen til de tabte balloners ø
Forestil dig, at du står på en grøn bakke. Det er en stille eftermiddag. I hånden holder du en snor. Og i enden af snoren svæver den fineste, blå ballon. Den er rund og blank, og den spejler solen. Men du kommer til at slippe snoren. Bare et lille øjeblik åbner du hånden... og swusj... så er den væk.
Du ser den stige til vejrs. Først er den lige over dit hoved. Så er den oppe ved trætoppene. Mange børn ville blive kede af det nu. Men du skal ikke være ked af det. For din ballon er ikke blevet væk. Den er bare blevet kaldt hjem. Moonsy tager dig i hånden. "Kom," hvisker han. "Lad os flyve med den og se, hvor den skal hen." I gør jer lette som fjer og svæver efter den blå ballon. Op mod himlen.
Det går langsomt opad. Luften bliver køligere og renere. Nede på jorden bliver husene mindre og mindre. De ligner små legoklodser nu. Bilerne ligner små biller, der kravler rundt. Men heruppe... her er der helt stille. Vinden suser blidt. Wuuuuh...
Vi flyver forbi en lille fugl. Den sidder på en vindstrøm og hviler sine vinger. Den kigger på den blå ballon, der danser forbi. Fuglen pipper et lille "god tur". Vi kommer højere op. Lyset bliver skarpere her, tættere på solen. Din ballon snurrer lystigt rundt om sig selv. Den glæder sig.
Nu sker der noget spændende. Vi skal igennem skyerne. Nedefra ligner de bare hvidt vat. Men når man er lige ved siden af dem, er de enorme. Det er som at flyve ind i en tyk, hvid tåge. Alt bliver hvidt og blødt omkring dig. Det føles fugtigt og køligt mod kinderne. Lydene forsvinder helt herinde i skyen. Det er som at være inde i en dyne.
Din blå ballon lyser op i det hvide. Den viser vej. Vi svæver gennem tågen... længere og længere op. Og så... POP! Så bryder vi igennem til den anden side. Her skinner solen altid. Oppe over skyerne er himlen dybblå. Under os ligger skyerne som et stort, hvidt hav af skum. Det ser så blødt ud, at man får lyst til at gå på det.
Langt ude i horisonten ser du noget, der glimter i alle regnbuens farver. Det ligner en svævende ø. Men det er ikke en ø lavet af jord og sten. Det er Ballon-øen. Når vi kommer tættere på, kan du se, hvad den er lavet af. Det er tusindvis... nej, millioner af balloner. Røde, gule, grønne, sølvfarvede, guld. De er alle sammen balloner, som børn har tabt engang. Her har de fundet hinanden.
Din blå ballon får fart på nu. Den har set sine venner. Den suser det sidste stykke hen mod øen. Da den lander, lyder der en sjov, blød lyd. Dap... dap... knirk... Det er lyden af gummi-balloner, der krammer hinanden. Den blå ballon finder en plads lige mellem en stor rød hjerte-ballon og en sjov ballon, der ligner en dinosaur.
Nu skal du se, hvorfor ballonerne aldrig flyver væk herfra. Når solen begynder at gå ned, og himlen bliver lilla, så gør ballonerne sig klar til natten. De rykker tættere sammen. Og så begynder deres snore at bevæge sig. De hvide snore snor sig ind og ud mellem hinanden. De fletter sig sammen. Det ser ud som om, de holder i hånd. Tusindvis af snore bliver til ét stort, stærkt net. Nu kan ingen blæse væk. De holder hinanden fast. Det er det tryggeste sted i hele verden.
Solen går ned bag skyerne under os. Ballon-øen lyser svagt i mørket. Glimmer-ballonerne funkler som stjerner. Det er sengetid for ballonerne. De vugger ganske, ganske langsomt i vinden. Frem... og tilbage... Frem... og tilbage... Det er meget søvndyssende at kigge på. Det store hav af farver, der ånder i takt.
Du svæver lige så stille ved siden af. Du vinker til din blå ballon. Den vinker tilbage med sin snor. Den er lykkelig her. Den har fundet hjem. Du behøver aldrig mere være ked af, at du tabte den. For nu ved du, hvor den er. Den sover trygt med sine venner.
Moonsy lægger tæppet over dig. Vi svæver langsomt væk fra øen, ned gennem de bløde skyer igen, ned mod din egen varme seng. Hjem til drømmeland. Sov godt.
---
## Natten i den magiske legetøjsbutik
Forestil dig, at du har en magisk nøgle. En lille nøgle af guld, der skinner i måneskinnet. Du står foran den allerstørste legetøjsbutik i hele verden. Gaden er helt stille. Alle sover. Du sætter nøglen i låsen. Klik. Den store glasdør glider lydløst op. Du træder ind. Butikken er mørk, men månen lyser ind gennem de store vinduer og laver lange striber af lys på gulvet. Her lugter nyt. Af pap, plastik og nye bamser. Du er helt alene. Hele butikken er din.
Du lister ned ad den første gang. Her er hylder fra gulv til loft fyldt med bamser. Store bjørne, bløde kaniner og elefanter med store ører. Hov... bevægede den ene sig? I måneskinnet kan du se, at den allerstørste brune bjørn langsomt drejer hovedet og kigger på dig. Den har rare, sorte knapøjne. Den vinker langsomt med sin store pote. "Kom," ser det ud som om den siger. Midt på gulvet har bamserne dækket op til te-selskab på et lillebitte bord. De sidder helt stille. Tepotten er tom, og kagerne er lavet af stof, men det er det hyggeligste selskab i verden. Du sætter dig ned på en lille stol. Du er æresgæst.
Du går videre til næste afdeling. Her står en kæmpestor by bygget af LEGO. Der er højhuse, broer og biler. Du sætter dig på hug og kigger. Pludselig begynder en lille kran at bevæge sig. Krrrk... krrrk... ganske langsomt. Den løfter en blå klods op og sætter den på plads på et tag. Klik. Ingen små LEGO-mænd løber rundt. De sover i deres små senge. Men selve byen bygger sig færdig i natten, stille og roligt, klods for klods. Det er som magi.
Længere nede i butikken står et smukt, gammeldags legetøjstog på skinner. Det er lavet af skinnende træ. Toget er lige præcis stort nok til, at du kan sidde i den forreste vogn. Du kravler op. Sædet er blødt. Toget begynder at køre. Det larmer ikke. Det suser bare hen over gulvet på gummihjul. Sjuuuus... I kører forbi hylderne med brætspil, forbi hylderne med dukkehuse, hvor lyset er tændt i de små vinduer. Du vinker til en astronaut-dukke, der svæver langsomt under loftet i en snor.
Toget stopper ved udgangen igen. Turen er slut. Du stiger ud. Du kigger dig tilbage en sidste gang. Den store bjørn vinker farvel med sin bløde pote. LEGO-kranen stopper og bukker hovedet. Toget slukker sin lille lygte. Nu skal legetøjet også sove. De skal samle kræfter til i morgen, når butikken åbner, og børnene kommer og larmer. Men lige nu er her stille. Du lister ud ad døren og låser efter dig. Klik. Du tager magien med dig hjem under dynen.
---
## Malte, Egern Erik og den forsvundne dirigent
Malte, Egern Erik og den forsvundne dirigent
Hej, lille Malte. Mellem de bløde skyer, bag den store, runde måne, sidder jeg, Moonsy. Jeg kan mærke, at du er klar til en helt særlig historie i aften. En historie, der bobler af musik og dufter af natur. Skal vi tage afsted?
Forestil dig, Malte, at du en aften lå i din bløde seng, og du hørte en lille, fin lyd. En lyd som en usynlig fløjte, der spillede en lille, nuttet melodi. Fidelius-fidelius-fidus! Den kom fra dit vindue! Du kiggede ud og så... ingenting! Men musikken var der stadig, og den lokkede dig ud i din have.
I din have, Malte, var alt forvandlet. Græsset glimtede med bittesmå lysende dråber, og blomsternes blade var blevet til små, runde trommer. Du kiggede dig omkring, og lige der, under dit yndlingsæbletræ, sad en lille egern med en bittesmå violin. Dens hale dinglede med i takt til musikken, og den smilede til dig med en tand, der stak lidt ud. "Hov-sa!" fniste den. "Du fandt mig!"
"Hvem er du?" mumlede du, Malte, og kunne næsten ikke tro dine egne øjne.
"Jeg er Egern Erik, havens harmoniske hvirvelvind," sagde egernet og bukkede så dybt, at dens lille violin næsten ramte jorden. "Og du, Malte, er den eneste, der kan høre vores nattesang."
Egern Erik forklarede, at når solen gik ned, vågnede havens musikinstrumenter til live. Blomsterne var trommer, vanddråberne på bladene var små klokker, og de hviskende blade i træerne var bløde fløjter. Men de havde et problem! Deres dirigent, en lille, skinnende mariehøne kaldet Maestro Marie, var faldet i søvn på en meget høj solsikke og kunne ikke vågne. Uden hende blev musikken lidt rodet. Ding-dong-bam-svish! Alle spillede lidt som de ville.
"Vi mangler en ny dirigent, der kan holde rytmen!" sagde Egern Erik og gnækkede lidt, da en lille billes trommesolo blev lidt for høj.
Du, Malte, elskede jo musik! Du vidste præcis, hvad der skulle gøres. Du rakte din hånd ud, og med din lille pegefinger begyndte du at tappe let i luften. Først tappede du i en langsom takt: tap... tap... tap... Og se! De små blomstertrommer begyndte at følge dig! Så vinkede du blidt med hånden op og ned, bølge-bølge-bølge, og de hviskende blade blev pludselig bløde fløjter, der fulgte din bevægelse.
Egern Erik spillede begejstret med på sin lille violin, og langsomt, men sikkert, begyndte havens musik at falde på plads. Lyden var som en smuk, beroligende vuggevise. Svvvviish-ding-dong-fidelius! Lyden var så harmonisk, at Maestro Marie på solsikken strak sig og gaaaasped dybt. "Åh, det var da den dejligste koncert jeg har hørt i lang tid!" sagde hun og fløj ned for at give dig et kram.
Hele haven var fyldt med taknemmelig musik. Du havde reddet nattesangen, Malte! Og mens musikken spillede dig hjem til din seng, mærkede du, hvordan dine øjenlåg blev tunge, tunge. Egern Erik vinkede dig farvel, og du hørte lige, hvordan han hviskede: "Glædelig nattesang, Malte! Vi ses i dine drømme!"
Nu er musikken blevet en blid summen i dine ører, Malte. Den bløde melodi vugger dig trygt ind i drømmeland. Du er en ægte mester i både musik og natur, og dine drømme vil nu danse til den smukkeste nattesang.
---
## Moonsy og den lille traktor, der blev træt
Langt ude på landet, hvor græsset er grønt, og fuglene synger pip-pip, boede en lille, rød traktor. Han hed Tøffe.
Tøffe elskede at køre stærkt! Vrooom! sagde det, når han drønede hen over marken. Hans lille motor arbejdede på højtryk: Brum-brum-brum! Han var nemlig den mest hjælpsomme lille traktor på hele gården.
Først kørte han ned til de sultne grise. Smask, guf, mæsk! sagde grisene, da Tøffe kom med en hel vogn fuld af sprøde, røde æbler til dem. "Selv tak, små grise!" dyttede Tøffe. Båt-båt!
Bagefter hjalp han bondemanden med at flytte noget stort, tungt hø til hestene. Svisj, svasj! lød det, når høet blev skubbet ind i båsen.
Tøffe kørte og kørte. Op ad bakker og ned ad bakker. Trip-trap, sagde en lille mus, der skyndte sig over vejen for ikke at blive ramt af de store, sorte dæk.
Men langsomt begyndte solen at glide ned bag de høje træer. Himlen blev helt lilla, orange og mørkeblå. Det var ved at blive aften. Tøffe prøvede at køre hurtigt, men hans motor begyndte at lyde lidt anderledes. Puuuh-brum... puuuh-brum... lød det nu.
Hans hjul føltes pludselig meget, meget tunge. Han havde hjulpet så mange, at han næsten ikke havde mere energi tilbage. Men han manglede at køre den sidste vogn med blødt halm ind i laden!
Lige da Tøffe troede, at han måtte overnatte ude på den kolde mark, dalede et varmt, gyldent lys ned fra himlen. Ding-dang... lød det stille. Det var Moonsy!
"Hej Tøffe," hviskede Moonsy med sin milde stemme. "Du har været så dygtig og hjulpet alle de andre i dag. Nu er det min tur til at hjælpe dig."
Moonsy dryssede lidt glimtende stjernestøv ned over Tøffes motor. Det føltes rart og varmt. Sammen kørte de to venner den allersidste vogn ind i laden. Men de kørte ikke stærkt længere. De kørte meget, meget langsomt.
Hjulene drejede bare stille rundt. Rul... rul... rul...
Da Tøffe kørte ind i den mørke, lune lade, lugtede der dejligt af tørt græs. Han parkerede på sin faste plads. Hans motor sagde nu kun en meget stille, dyb og brummende lyd. Mmmmm-brum... mmmmm...
"Godt kørt, lille traktor," hviskede Moonsy og lagde et blødt tæppe af måneskin over ham. Tøffe blinkede to gange med lygterne, gabe stort, og så slukkede han lyset. Han var faldet i en dyb og rolig søvn.
"Nu er historien forbi... Og du ligger her stadig, varm og tryg i din seng. Kan du mærke, hvor tunge dine øjenlåg er blevet? Det er drømmene, der står klar til at hente dig. Jeg flyver stille tilbage til månen nu. Men jeg bliver oppe på himlen og passer på dig hele natten. Lige meget hvor mørkt det er, så lyser jeg for dig. Sov rigtig godt, min lille ven. Vi ses i drømmeland. Godnat..."
---
## Malte, Kanin Hop og rejsen mod Falkehytten
Malte, Kaninen Hop og Rejsen mod Toppen af Falkehytten
God aften, min kære Malte. Stjernerne er tændt nu, og månen skinner blidt ned på os fra sin plads højt på himlen. Kan du mærke, hvor rolig natten er? Lyt, vinden hvisker blidt gennem træerne, mens vi tager en tur ind i en helt særlig drømmeverden, specielt lavet til dig.
I aften skal vi til et magisk sted, der hedder Hviskeskoven. Det er en skov, der kun findes i drømme, og hvor alle dyrene kan tale. De hvisker små hemmeligheder til hinanden i måneskinnet. Og ved du hvad? Ifølge Hviskeskovens legender, har hvert eneste dyr en særlig og hemmelig drøm, som de ønsker at opfylde.
En aften, lige som denne, faldt du, kære Malte, i dyb, dyb søvn. Pludselig følte du et blidt puf på din kind. Du åbnede øjnene og så en lille, fnugblød kanin med de længste ører, du nogensinde havde set. Dens øjne funklede som små stjerner. "God aften, Malte," hviskede kaninen. "Jeg hedder Hop, og vi har brug for din hjælp i Hviskeskoven."
Du gned søvnen ud af øjnene. En talende kanin? Det var lige som i drømme! Du nikkede og hoppede ud af sengen, og lige med det samme befandt du dig i Hviskeskoven. Luften duftede af friske blade og søde blomster, og over dig blinkede tusindvis af stjerner.
Hop fortalte, at et meget sjældent bær, kaldet "Månebærret", kun blomstrede en gang hvert år, netop denne nat, og det var det eneste bær, der kunne give dyrene mod til at forfølge deres hemmelige drømme. Men der var et lille problem. Månebærret voksede på toppen af den højeste træ i skoven, Falkehytten, og ingen af de små dyr kunne nå det.
"Vi skal bruge dig, Malte," sagde Hop, "fordi du er den eneste, der kan se den magiske stige, som kun vises i måneskinnet."
Så begyndte dit eventyr, Malte. Sammen med Hop gik I gennem skoven. Snart mødte I et klogt, gammelt egern ved navn Kip, der sad på en gren og spiste en nød. Kip fortalte, at han drømte om at bygge den største og hyggeligste rede i hele skoven, men han var bange for højder. Han havde brug for Månebærrets mod.
Lidt længere fremme kom I forbi en lille bæk, hvor en flok legesyge oddere splaskede i vandet. Den mindste odder, pludselig kom op til dig og præsenterede sig som Flipper. Flipper havde en stor hemmelighed. Han drømte om at synge den smukkeste sang til månen, men han var altid genert, når han skulle synge foran andre. Han håbede, Månebærret ville give ham den nødvendige selvtillid.
Du lyttede tålmodigt til alle dyrenes drømme, Malte, og du vidste, at du skulle hjælpe dem. Endelig nåede I Falkehytten, et kæmpe træ, der strakte sig helt op til himlen. Som Hop havde sagt, da månen skinnede endnu klarere, trådte en glitrende stige frem, trin for trin, lige op ad træstammen.
"Jeg kan se den!" udbrød du glad.
Med Hop tæt efter dig, begyndte du at klatre op ad den magiske stige. Trinnene føltes bløde under dine fødder, og du kiggede ned på dine venner, egernet Kip og odderen Flipper, der heppede på dig fra jorden. Blomsterne duftede, og stjernerne blinkede som små lysende øjne.
Da du nåede toppen, fandt du det smukkeste syn: et lille, lysende bær, der glødede med et blåt skær, som om det var lavet af måneskin. Forsigtigt plukkede du Månebærret.
Tilbage på jorden delte du Månebærret med dine nye dyrevenner. Kip spiste en lille bid og følte straks et mod, han aldrig havde kendt. Flipper tog også en bid, og hans stemme blev pludselig klar og smuk, som en sangfugls.
Den aften blev Hviskeskoven fyldt med de sødeste melodier, da Flipper sang sin månesang. Og Kip? Han startede straks på den hyggeligste rede, og han var slet ikke bange for højder længere.
Du følte dig så glad, Malte. Ved at hjælpe dine dyrevenner havde du også fundet din egen magi – magien ved at være venlig og hjælpsom. Dyrene takkede dig, og Hop hoppede op på din skulder og hviskede: "Du er en sand helt, Malte. Tak fordi du hjalp vores drømme med at flyve."
Nu kan du mærke, hvordan dine øjenlåg bliver tunge, Malte. Du er tilbage i din egen seng, tryg og varm. Månebærrets magi har fyldt din drømmeverden med glæde og venskab. Forestil dig alle de dyr, du har hjulpet, sover nu trygt og drømmer om deres nye eventyr.
Dine egne drømme vil nu også være fyldt med venlige dyr og magiske stjernestiger. Lad dig drive hen på drømmelandets vinger, min kære Malte.