Den lille traktor, der blev træt
Alder: 3-7 år · generel
Læs eventyret
Langt ude på landet, hvor græsset er grønt, og fuglene synger pip-pip, boede en lille, rød traktor. Han hed Tøffe.
Tøffe elskede at køre stærkt! Vrooom! sagde det, når han drønede hen over marken. Hans lille motor arbejdede på højtryk: Brum-brum-brum! Han var nemlig den mest hjælpsomme lille traktor på hele gården.
Først kørte han ned til de sultne grise. Smask, guf, mæsk! sagde grisene, da Tøffe kom med en hel vogn fuld af sprøde, røde æbler til dem. "Selv tak, små grise!" dyttede Tøffe. Båt-båt!
Bagefter hjalp han bondemanden med at flytte noget stort, tungt hø til hestene. Svisj, svasj! lød det, når høet blev skubbet ind i båsen.
Tøffe kørte og kørte. Op ad bakker og ned ad bakker. Trip-trap, sagde en lille mus, der skyndte sig over vejen for ikke at blive ramt af de store, sorte dæk.
Men langsomt begyndte solen at glide ned bag de høje træer. Himlen blev helt lilla, orange og mørkeblå. Det var ved at blive aften. Tøffe prøvede at køre hurtigt, men hans motor begyndte at lyde lidt anderledes. Puuuh-brum... puuuh-brum... lød det nu.
Hans hjul føltes pludselig meget, meget tunge. Han havde hjulpet så mange, at han næsten ikke havde mere energi tilbage. Men han manglede at køre den sidste vogn med blødt halm ind i laden!
Lige da Tøffe troede, at han måtte overnatte ude på den kolde mark, dalede et varmt, gyldent lys ned fra himlen. Ding-dang... lød det stille. Det var Moonsy!
"Hej Tøffe," hviskede Moonsy med sin milde stemme. "Du har været så dygtig og hjulpet alle de andre i dag. Nu er det min tur til at hjælpe dig."
Moonsy dryssede lidt glimtende stjernestøv ned over Tøffes motor. Det føltes rart og varmt. Sammen kørte de to venner den allersidste vogn ind i laden. Men de kørte ikke stærkt længere. De kørte meget, meget langsomt.
Hjulene drejede bare stille rundt. Rul... rul... rul...
Da Tøffe kørte ind i den mørke, lune lade, lugtede der dejligt af tørt græs. Han parkerede på sin faste plads. Hans motor sagde nu kun en meget stille, dyb og brummende lyd. Mmmmm-brum... mmmmm...
"Godt kørt, lille traktor," hviskede Moonsy og lagde et blødt tæppe af måneskin over ham. Tøffe blinkede to gange med lygterne, gabe stort, og så slukkede han lyset. Han var faldet i en dyb og rolig søvn.
"Nu er historien forbi... Og du ligger her stadig, varm og tryg i din seng. Kan du mærke, hvor tunge dine øjenlåg er blevet? Det er drømmene, der står klar til at hente dig. Jeg flyver stille tilbage til månen nu. Men jeg bliver oppe på himlen og passer på dig hele natten. Lige meget hvor mørkt det er, så lyser jeg for dig. Sov rigtig godt, min lille ven. Vi ses i drømmeland. Godnat..."