Hans og Grethe og det bløde kagehus
Alder: 3-7 år · 5 min · generel
Hans og Grethe og det bløde kagehus er en hyggelig godnathistorie for børn på 3-7 år. Du kan se den som video, høre den som lyd eller læse hele historien her på siden.
En blid genfortælling af Hans og Grethe, skrevet til at falde i søvn til. Her er søskendeparret ikke faret vild, og de er ikke bange. De er på et aftenligt eventyr gennem en stille skov, og Hans lægger små hvide sten på stien, så de kan finde hjem. Duften af varm vanilje fører dem til kagehuset, hvor der bor en venlig kone med mel på forklædet. Der er ingen heks og ingen fare - kun et varmt hus og en tryg aften.
Læs eventyret
Det er ved at blive aften. Himlen over den store, rolige skov er malet i bløde, lilla og mørkeblå farver. To børn går hånd i hånd ad en lille, snoet skovsti. Det er Hans og hans lillesøster Grethe. De er ikke faret vild, og de er slet ikke bange. De er på et hemmeligt, hyggeligt aften-eventyr. Skoven er helt stille. De store, gamle træer står tæt sammen og rækker deres grene ud over stien, som for at passe på dem.
For at kunne finde vej hjem til deres egne senge igen, har Hans en lille stofpose i lommen. I posen har han små, hvide sten. De er helt glatte og runde. For hvert skridt han tager, lader han en lille sten falde. Et skridt... og en lille sten lander blødt i mosset. Et skridt mere... og endnu en sten lander. Når månen skinner ned gennem trætoppene, rammer lyset de hvide sten. De lyser op i mørket som små, faldne stjerner, der viser vej på jorden. Grethe kigger sig tilbage og smiler. "Se, Hans," hvisker hun. "Vores sti lyser."
Pludselig stopper Hans op. Han lukker øjnene og snuser ud i den kølige aftenluft. "Kan du dufte det, Grethe?" spørger han blidt. En svag, lun vind blæser gennem skoven, og den har en helt særlig duft med sig. Det dufter ikke af jord, og det dufter ikke af fyrrenåle. Det dufter af varm vanilje. Og af sød kanel. Det dufter fuldstændig ligesom dengang, I bagte de lækreste boller derhjemme, og hele køkkenet var varmt.
De følger den bløde duft af kage længere ind mellem træerne. De har slet ikke travlt. De går langsomt og lytter til deres egne rolige skridt. Skoven åbner sig langsomt op, og de står i en lille, rund lysning, badet i måneskin. Midt i lysningen står det mest fantastiske lille hus, de nogensinde har set. Det er et hus lavet af kage. Væggene er bagt af varme, tykke honningkager. Taget er dækket af et tykt lag hvid glasur, der hænger ned over kanterne som bløde, hvide snedriver. Vinduerne er lavet af klart, gult sukker. Indefra skinner et varmt og indbydende lys ud i natten.
Den lille dør til huset går langsomt op. I døråbningen står en lille, rund kone med et meget venligt smil og hvidt mel på sit forklæde. Hun ser ud, som om hun lige har ventet på dem. "Godaften, små venner," siger hun med en stemme, der er dyb og blød som flødeskum. "I må være trætte. Kom indenfor i varmen til mig."
Hans og Grethe går ind. Inde i stuen er der dejligt varmt fra den store bageovn, hvor ilden knitrer svagt. Den rare kone skænker varm mælk op til dem og rører en stor skefuld gylden, sød honning ud i krusene. Mælken breder en dejlig varme i hele kroppen. Hans kan mærke, at hans arme og ben bliver tunge af træthed. Grethes øjne er næsten lukkede.
Konen fører dem over til to små senge. Madrasserne er lavet af den blødeste, lyserøde candyfloss, og dynerne er lune, tykke pandekager, der dufter svagt af smør. Hans og Grethe lægger sig ned. Candyflossen former sig helt perfekt omkring deres trætte kroppe. Den rare kone stopper de lune pandekage-dyner godt ned om dem.
Men i det øjeblik hun rejser sig op, sker der noget. Hendes milde smil forsvinder. Det bløde, varme lys i stuen skifter pludselig og bliver koldt, grønligt og dystert. På den brune honningkagevæg vokser hendes skygge sig enorm. Den ligner en heks med en lang, spids næse og krogede fingre.
"Tror I virkelig, at jeg bare deler gratis slik ud?" hvæser hun med en stemme, der pludselig er kradsende og ond. Med et svirp med hånden forvandler hun Hans' seng til et bur med tykke tremmer af stenhårde bolsjer. Hans er fanget! "Nu skal I spise og blive tykke, for jeg er sulten!" crakler heksen.
Heksen tænder et brølende bål i den store bageovn. "Grethe, kryb ind og se, om ovnen er varm nok!" råber hun. Men Grethe er modig, og hun kan mærke, at hun skal tænke hurtigt. Hun spiller dum. "Jeg ved ikke, hvordan man gør," siger hun med lille stemme. "Åbningen er for lille."
"Tåbelige barn!" vrisser heksen. "Se selv, jeg kan sagtens være der!"
Heksen stikker sit store, grimme hoved og sine skuldre helt ind mod flammerne for at vise det.
I det samme tager Grethe tilløb. Med alle sine kræfter giver hun heksen et kæmpe skub ind i ovnen og smækker den tunge jernlåge i med et stort SMÆK!
Med ét brister fortryllelsen. Bolsje-tremmerne omkring Hans smelter væk som dug for solen. Den uhyggelige grønne skygge forsvinder, og rummet bliver igen fyldt af den varme, rolige glød fra pejsen.
Hans og Grethe krammer hinanden tæt. De klarede det. De er i sikkerhed nu. Al frygten forlader deres små kroppe. Deres hjerter, der lige har banket så hurtigt, begynder at slå roligt og langsomt igen. Skuldrene falder ned. En enorm, tung træthed kommer snigende ind over dem, nu hvor faren er drevet over. Deres ben føles som bly, og de kan næsten ikke holde øjnene åbne.
De kravler udmattede tilbage i sengene og trækker de lune pandekagedyner helt op til hagen. Varmen breder sig fra maven og helt ud i tæerne. Udenfor huset lyser de små hvide sten trygt på stien og venter på dem, til de skal hjem i morgen. Men i nat skal de bare ligge lige her. Ilden i ovnen varmer rummet, og månen kigger mildt ind ad sukker-vinduet. Hans og Grethe trækker vejret dybt ind, puster langsomt ud, og falder i den allermest trygge, dybe søvn
Om historien
En blid genfortælling af Hans og Grethe, skrevet til at falde i søvn til. Her er søskendeparret ikke faret vild, og de er ikke bange. De er på et aftenligt eventyr gennem en stille skov, og Hans lægger små hvide sten på stien, så de kan finde hjem. Duften af varm vanilje fører dem til kagehuset, hvor der bor en venlig kone med mel på forklædet. Der er ingen heks og ingen fare - kun et varmt hus og en tryg aften.
Temaer
- Magi
Kapitler
- Aften i den stille skov
- De hvide sten på stien
- Duften af vanilje og kanel
- Kagehuset i måneskin
- Konen med mel på forklædet
- Hjem ad den lysende sti
Ofte stillede spørgsmål
Er Hans og Grethe og det bløde kagehus en god godnathistorie til en 3-årig?
Ja. Hans og Grethe og det bløde kagehus er skrevet til børn på 3-7 år, og handlingen er rolig nok til at høre den lige inden man skal sove. Den varer omkring 5 minutter, så den kan nås inden for en almindelig putterutine. Du kan vælge video, lyd eller den fulde tekst, alt efter hvad der passer barnet bedst i aften.