Guldlok og de tre bjørne: En rolig rejse til drømmeland
Alder: 3-7 år · generel
Se Guldlok og de tre bjørne: En rolig rejse til drømmeland på YouTube
Læs eventyret
Guldlok og de tre bjørne
(Intro-musik: Harpespil eller en meget rolig, klassisk vuggevise-melodi)
Langt, langt ude i den store, grønne skov, hvor træerne rørte ved skyerne, stod et lille, hyggeligt træhus. Det var bjørnenes hus. Her boede Far Bjørn med den dybe stemme, Mor Bjørn med den søde stemme, og den lille, nuttede Lille Bjørn.
En morgen havde de lavet havregrød til morgenmad. Bobl, bobl, bobl, sagde det i gryden, da grøden blev varmet. Men den var alt for varm til at spise. "Lad os gå en tur i skoven, mens grøden køler af," brummede Far Bjørn. Tramp, tramp, tramp, lød det, da bjørnefamilien gik ud ad døren og forsvandt ind mellem de tætte træer.
Kort efter kom en lille pige gående ad stien. Hun hed Guldlok. Hun havde det fineste, gyldne hår, der lignede solskin. Guldlok var en meget nysgerrig pige. Trip-trap, trip-trap, lød hendes små skridt på jorden. Hun så det lille hus og tænkte: "Mon der er nogen hjemme?" Hun bankede på, men der var helt stille. Så hun skubbede døren op. Kniirk, sagde døren.
Guldlok gik ind i køkkenet. Hun så tre skåle med grød på bordet. Hun var sulten! Hun smagte på Far Bjørns store skål. "Av, den er for varm!" sagde hun. Hun smagte på Mor Bjørns mellemstore skål. "Bvadr, den er for kold!" sagde hun og rynkede næsen. Så smagte hun på Lille Bjørns lillebitte skål. Den var helt perfekt! Slurp, smask, sagde Guldlok, indtil der ikke var mere grød tilbage.
Nu var hun træt efter gåturen. Hun gik ind i stuen, hvor der stod tre stole. Hun satte sig i Far Bjørns store stol, men den var for hård. Hun satte sig i Mor Bjørns stol, men den var alt for blød. Så satte hun sig i Lille Bjørns lille stol. Den passede lige til hende. Hun rokkede frem og tilbage... knirk, knark... indtil stolen pludselig sagde KNAAAAG-KNÆK! og gik i stykker. Guldlok faldt lige på numsen. "Ups," sagde hun.
Nu var hun rigtig træt. Hun fandt soveværelset. Far Bjørns seng var for hård. Mor Bjørns seng var for blød. Men Lille Bjørns lille seng var fantastisk. Guldlok kravlede op, trak den bløde dyne op til hagen, lukkede sine øjne og faldt i en dyb søvn. Zzzzz.
Ikke længe efter kom bjørnene hjem. Tramp, tramp, tramp. De gik ud i køkkenet. Far Bjørn så på sin skål og brummede: "Nogen har smagt på min grød!" Mor Bjørn så på sin skål: "Nogen har også smagt på min grød!" Lille Bjørn kiggede i sin lille skål og snøftede: "Nogen har spist hele min grød!"
De gik ind i stuen. Far Bjørn kiggede på sin stol. "Nogen har siddet i min stol!" Lille Bjørn kiggede på sin lille knækkede stol: "Nogen har siddet i min stol og ødelagt den!"
Bjørnene listede forsigtigt ind i soveværelset. Ssshhh. De så hen til den lille seng. Der lå Guldlok og sov trygt. Da hun hørte dem, slog hun øjnene op. Hun blev så forskrækket, at hun hoppede ud af sengen, løb ud ad døren og tilbage gennem skoven. Trip-trap, trip-trap – hun løb hele vejen hjem.
Bjørnene kiggede på hinanden. De forstod godt, at hun var blevet bange. Lille Bjørn satte sig ved sin lille stol. Han var lidt ked af det, men Mor Bjørn tog sin værktøjskasse frem. Bank, bank, bank. Snart var stolen så god som ny igen.
Da aftenen faldt på, og stjernerne begyndte at blinke som små lys på himlen, var bjørnene trætte. De lagde sig i deres senge. Far Bjørns store seng, Mor Bjørns bløde seng og Lille Bjørns lille seng. Skoven blev stille. Ssshhh. Træerne vuggede langsomt frem og tilbage i vinden. Alle var trygge, og roen sænkede sig over det lille hus.
Nu er det tid til at sove. Luk dine øjne og træk vejret helt roligt. Ligesom bjørnene, der sover trygt i natten.