Den venlige dinosaur Momo

Se Den venlige dinosaur Momo på YouTube

Læs eventyret

For længe, længe siden - så længe siden at stjernerne var helt nye - lå der en grøn dal mellem to bløde bakker. Og i den dal boede en lille dinosaur, der hed Momo. Momo var ikke stor og brølende som de andre dinosaurer. Han var lille, blød og rund, med en lang hals og de venligste øjne i hele dalen.

Når han gik, sagde det bare dunk... dunk... helt stille i græsset. Og mere end noget andet elskede Momo at hjælpe.

Hver dag, når solen gik ned, og himlen blev flot lyserød og lilla, gik Momo en tur gennem dalen. For Momo vidste godt, at det kan være svært at falde til ro, når man er lille. Så han hjalp alle med at gøre klar til at sove.

Først kom han forbi de små bladæder-dinosaurer, der stadig hoppede uroligt rundt. Hop-hop! "Kom," sagde Momo blidt, "nu lægger vi os i det bløde græs." Og han samlede store, varme blade og lagde over dem som små, trygge tæpper. Svusj. En efter en lagde de sig og gabte store gab. Gaaaaab.

Så kom Momo ned til floden. Plask, plask. Her lå en lille skildpadde, som slet ikke kunne finde ro. "Luk øjnene," hviskede Momo, "og lyt til vandet, der siger sjuuuh... sjuuuh..." Og skildpaddens øjne blev helt tunge, og snart sov den trygt inde i sit lille hus.

Oppe i et træ sad en lille flyveøgle. Den peb lidt, pip-pip, for den var en smule bange for mørket. Momo strakte sin lange, bløde hals helt op til grenen og nynnede en blød lille sang - mmmm, mmmm - indtil flyveøglen slet ikke var bange mere. Den foldede sine vinger sammen som et tæppe. Svisj.

Sådan gik Momo gennem hele dalen. Han dækkede til, han nynnede, han hviskede godnat. Og en efter en faldt alle dyrene i søvn - mætte og trygge og varme.

Til sidst var der kun Momo tilbage. Han var lidt træt nu, for det tager kræfter at være så venlig og hjælpsom. Han gik hen til sit yndlingssted midt i dalen og lagde sig ned i det bløde græs.

Højt oppe kom månen frem. Den var rund og gylden og lyste helt blødt ned over dalen - som for at sige: "Godt gået, lille Momo. Nu passer jeg på jer alle sammen."

Momo smilede. Han kunne mærke, hvordan hans øjne blev tunge, ligesom skildpaddens. Stjernerne blinkede stille. Blink, blink. Vinden strøg forsigtigt hen over græsset. Sjuuush.

Prøv at trække vejret langsomt, ligesom Momo... Træk luften ind... og pust ud. Ind... og ud.

"Godnat, dal," hviskede Momo. "Godnat, måne." Og så sov den lille, venlige dinosaur trygt, mens månen holdt vagt over den stille, grønne dal.

Om historien

Den venlige dinosaur Momo er en blid godnathistorie om at hjælpe andre og selv falde til ro. Momo er ikke stor og brølende - han er lille, blød og hjælpsom. Hver aften går han gennem den grønne dal og putter bladæderne, skildpadden ved floden og den lille flyveøgle i træet. Historien er skrevet med bløde lydord og pauser, så tempoet falder naturligt frem mod slutningen, hvor månen holder vagt over dalen.

Læs også

• Flere godnathistorier om dinosaurer — Venlige dinosaur-eventyr til sengetid.
• Enhjørningen Stella med det lysende horn — Blid historie med en rolig vejrtrækningsøvelse.
• Guide: en rolig putterutine — Sådan bygger I en aftenrutine, der virker.
• Moonsy som lyd — Lyt til historierne uden skærm.

Temaer

• Dyr
• Generel

Sådan læser du højt

• Sænk tempoet markant fra det sted, hvor Momo lægger sig i græsset.
• Læs lydordene (*dunk*, *sjuuuh*, *svusj*) langsommere og lavere end resten.
• Hold en pause på tre sekunder ved vejrtrækningen, og træk vejret sammen med barnet.
• Dæmp lyset i rummet, når månen kommer frem i historien.

Snak om historien

• Hvordan hjalp Momo de andre dyr med at falde i søvn?
• Hvem sov til sidst i dalen?
• Hvad gør du, når du skal falde til ro om aftenen?
• Kan du trække vejret langsomt ligesom Momo?

Ofte stillede spørgsmål

Læs også

• Enhjørningen Stella med det lysende horn

Populære klassiske eventyr

• Rødhætte
• læs Klods Hans-eventyret
• Den Grimme Ælling