Kastanjejagten i Regnvejr

Den store dag

Oscar vågnede tidligt. Han vidste det, før han overhovedet havde åbnet øjnene: i dag var den store dag. Hver eneste efterårsferie gjorde han og hans far det samme. De gik ud i skoven og samlede de flotteste kastanjer, de kunne finde. Det var deres helt egen tradition, og de havde gjort det, siden Oscar var helt lille. Oscar havde allerede lagt sin lille kurv klar ved døren. Han havde tænkt på det hele ugen.

”I dag finder vi kongen af alle kastanjer,” sagde han til sig selv.

Regnen

Men da Oscar kiggede ud af vinduet, var himlen helt grå. Det regnede. Ikke en lille smule regn. Det regnede, som om himlen havde glemt, hvordan man stopper.

”Det kan ikke være rigtigt,” sagde Oscar.

Han kiggede på sin kurv. Han kiggede på regnen. Han kiggede på kurven igen. Hans far kom ind i køkkenet og kiggede også ud af vinduet.

”Nå,” sagde han. ”Det ser vist ikke godt ud for kastanjejagten i dag.”

Oscar satte sig ned på gulvet med armene over kors. Han ville ikke tage overtøj på. Han ville ikke lave noget andet. Han ville bare have sin helt almindelige dag i skoven, den han havde ventet på hele ugen.

”Det er ødelagt,” sagde han. ”Hele dagen er ødelagt.”

Han blev siddende der et langt stykke tid og kiggede på regnen, der løb ned ad vinduet i lange, våde striber.

To ting at vælge imellem

Hans far satte sig ned på gulvet ved siden af ham.

”Vi kan gøre en af to ting,” sagde han. ”Vi kan blive siddende herinde hele dagen og være kede af det. Eller vi kan tage støvlerne på og gå ud alligevel. Bare på en helt ny måde.”

Oscar kiggede skeptisk på ham. ”I regnen?”

”Lige i regnen,” sagde hans far og smilede.

Oscar tænkte længe over det. Meget længe. Så rejste han sig langsomt op og fandt sine gummistøvler.

Kastanjer i regnen

Ude i skoven var alting anderledes end normalt. Regnen dryppede fra grenene. Jorden var blød og mørk under støvlerne. Og der, mellem de våde blade, lå kastanjerne og skinnede. Regnen havde vasket dem helt rene, så de lyste som lakerede perler i det grå lys.

”De har aldrig set så flotte ud før,” sagde Oscar.

Han fandt en kastanje, der var større end alle de andre. Han fandt en pyt vand, han bare skulle hoppe i. Han fandt endnu en pyt. Og endnu en. Han var våd fra top til tå. Men han havde det bedste smil på hele ugen.

Varm kakao

Da de kom hjem, var de dryppende våde, og deres kinder var røde af kulde. Oscar lagde sin kastanje-konge på bordet og kiggede på den et øjeblik. Han huskede den grå himmel fra morgenen. Han huskede, hvor sikker han havde været på, at hele dagen var ødelagt.

Hans far hældte varm kakao op i to store krus, og dampen steg op mellem dem. Udenfor blev det mørkt, og regnen dryppede stadig blidt mod vinduet. Men inde i køkkenet var der varmt, og Oscar sad med sin skinnende kastanje i den ene hånd og sit varme krus i den anden. Han smilede ned i sin kakao. Det var ikke den dag, han havde regnet med. Men det var stadig en rigtig god dag.