Ofte stillede spørgsmål om appen

Her finder du svar på det mest spurgte om Moonsy-appen: download, pris, iPhone og Android, notifikationer og privatliv.

Mere om appen

Ofte stillede spørgsmål

Hvor downloader jeg Moonsy-appen?
Du finder appen i App Store ved at søge på Moonsy, eller ved at trykke på knappen her på siden. Den hedder Moonsy - godnathistorier.
Koster appen noget?
Nej. Appen er gratis at downloade, alle historier er gratis, og der er hverken reklamer eller køb inde i appen.
Skal jeg oprette en konto?
Nej. Der er ingen login eller oprettelse - appen virker med det samme, du åbner den.
Kan jeg bruge appen på flere enheder?
Ja, du kan downloade appen på alle de iPhones og iPads der er knyttet til dit Apple-ID. Favoritter og indstillinger gemmes på hver enkelt enhed.
Virker appen på iPhone?
Ja, appen er lavet til iPhone og kan hentes i App Store nu.
Virker appen på iPad?
Ja, iPhone-apps kan også installeres på iPad.
Virker appen uden internet?
Historierne streames, så der skal være forbindelse til internettet for at lytte og læse. Dine favoritter og indstillinger ligger på telefonen.
Kan jeg slå notifikationer fra?
Ja. Appen kan sende en besked, når der er en ny godnathistorie. Du svarer selv ja eller nej første gang, og du kan altid ændre det i iPhones indstillinger under Notifikationer.
Kommer Moonsy til Android?
Ja, Android-versionen er på vej. Lige nu er appen kun til iPhone. Indtil den er klar, kan du bruge moonsy.dk i browseren på din Android-telefon - alle historierne er der.
Er der reklamer i appen?
Nej. Der er ingen reklamer og ingen sporing fra annoncenetværk i appen.
Hvilke historier er i appen?
Alle Moonsys godnathistorier er med. Du kan se dem, lytte til dem eller læse dem højt selv, og du kan filtrere efter længde, når der kun er fem minutter.
Hvad kan sovetimeren?
Sovetimeren slukker selv historien efter det antal minutter du vælger, så den ikke spiller hele natten.
Hvad er Legeuret?
Legeuret hjælper med at aftale, hvor længe der må leges. Når tiden er gået, fløjter Moonsy af - også selvom telefonen ligger med skærmen slukket. Så er det uret der siger stop, og ikke dig.
Hvilke data samler appen?
Næsten ingen. Favoritter og sovetimer-indstillinger bliver kun gemt på din egen telefon. Hvis du siger ja til notifikationer, gemmer vi en anonym push-nøgle, så vi kan sende dig besked om nye historier. Læs mere i privatlivspolitikken.
Sætter appen cookies?
Appen sætter ingen cookies og bruger ikke Google Analytics. Når du afspiller en video, kan den indlejrede YouTube-afspiller sætte sine egne cookies - dem har vi ikke adgang til.